Tagrender og nedløb
Zink kom tidligt til at optræde overalt, og påvirker trods nye plastmaterialer stadig mange menneskers forestilling om, hvordan render og nedløb bør se ud, med deres særlige farve og matte overflade. Fra bybilledet husker mange sikkert stadig nedløb, som endte med åbne udløb ved husenes sokler. Det overlod vandet til en åben rende af granit på tværs af fortovet, der ledte vandet ud i rendestenen. Men efterhånden er kloakering både ved byens huse og ved fritstående huse, blevet så omfattende, at de åbne systemer er forsvundet og afløst af tagbrønde. Mange steder fører disse brønde nu videre til særlige regnvandsledninger. De er nykonstruerede af vvs-firmaer i Helsingør for at undgå for store vandmængder gennem spildevandssystemer og rensningsanlæg.
Tagrendematerialer og vvs i dag
Materialet, som kan få render og nedløb til at holde i hele husets eller bare i tagets levetid, lader vente på sig. Der kommer stadig nye produkter på markedet, men de nyeste af dem er det vanskeligt at sige noget sikkert om. Trods alt er der tale om årtiers påvirkninger, før et rendemateriale giver op og må udskiftes. Ved udskiftning af hele rendesystemet i Helsingør bliver det ofte den økonomiske faktor, der afgør valget. Heri spiller det en væsentlig rolle, om det nye rendesystem er egnet til eget arbejde. De senere år har i hvert fald zinkrender måttet se sig afløst af plast netop af den årsag.
Kobbertagrender
Det smukke rødgyldne kobber ændrer hurtigt farve til en afdæmpet brunlig kulør, der falder meget fint sammen med traditionelle byggematerialer. De fleste ældre huse vil klædes pænt af kobberrender og nedløb. Holbarheden opgives til mellem 60 og 80 år, så det lader til at være en en gang for alle-løsning for de fleste husejere. Især i kystområder fx Helsingør, hvor der er saltgus i luften, og i byområder med en del luftforurening vil kobberrender distancere sig i holdbarhed fra andre metalrender.
Kobber er et ret kostbart metal. Rendebøjler og murhager til befæstigelse af nedløb må også udskiftes til kobber for at undgå galvanisk tæring mellem kobberet og gamle rendejern. Blikarbejdet og opsætningen er vvs fagmandsarbejde, bl.a. fordi sektionerne skal loddes sammen, og det gør alt i alt kobbertagrender til en ret dyr løsning i sammenligning med andre materialer, men på lang sigt måske nok den billigste. Mange vil sikkert også mene den smukkeste.
Zinktagrender og vvs arbejde
Det materiale, der lever bedst op til byggetraditionen er uden tvivl zink, som med sin diskrete patinering klæder ethvert hus, gammelt som nyt. Levetiden for zinkrender afhænger dels af påvirkningen, hvor de befinder sig, men også af materialetykkelsen, som kan variere. Normalt opgives levetiden til 30-40 år. Den kan forlænges ved at behandle renderne indvendigt, med en vvs strygning af koldtflydende asfalt. Det vil udsætte tæringen af metallet, og både nye og ældre render kan behandles, hvis de rengøres først. Opsætning af zinktagrender og -nedløb var tidligere også udpræget vvs eller blikkenslagerarbejde, da rendestykker, endebunde osv. blev loddet sammen. Men i dag findes der zinkrender, som sammenføjes med en silikonelim. Så nu kan også hjemmehåndværkeren være med.
Skriv et svar