Princippet om særejen og særhæften i Retsvirkningsloven § 16 og § 25 medfører, at den væsentligste forskel mellem fælleseje og særeje først viser sig ved fællesskabets ophør. Delingsnormen på skifte omfatter jo kun fælleseje.
To former for særeje
Tidligere omfattede en særejebestemmelse både skifte mellem ægtefællerne i begges levende live (separation eller skilsmisse) og skifte i anledning af den enes død. Jævnfør den tidligere udformning af bestemmelsen i Retsvirkningsloven § 28 og den nu ophævede § 21. Ud fra en antagelse om. at det stemmer med en del ægtefællers ønske. Blev der imidlertid ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 med virkning fra 1/10 1990 åbnet mulighed for. at der kan etableres en særejebestemmelse. Den skal kun skal have virkning ved skifte i begge ægtefællers levende fokus live. Men samtidig er muligheden for at etablere særeje efter den hidtidige ordning bibeholdt.
Som noget nyt. kan en særejebestemmelse træffes alene med henblik på den ene ægtefælles død. Kombineres disse formueordninger anvendes ofte betegnelsen kombinationssæreje. Kombinationer kan selvsagt fremme den formueordning, der passer bedst for de enkelte. Efter at gave- og arveafgift ikke mere skal betales for overførsel mellem ægtefæller er betydningen deraf mindsket. Men ønsker ægtefællerne fx at styrke den længstlevendes økonomiske stilling. vil det bl.a. kunne fremmes ved en bestemmelse om, at ægtefællerne har skilsmissesæreje, men at den længstlevendes aktiver er fuldstændigt særeje.
Skilsmissesæreje eller fælleseje i Ballerup
Tilsvarende kan en bestemt ægtefælle eller dennes arvinger tilgodeses ved, at denne ægtefælles aktiver er fuldstændigt særeje. Den andens er skilsmissesæreje eller fælleseje. Ved at analysere hvorledes ægtefællerne ønsker, at der skal forholdes med formuen i forskellige tænkelige situationer. Så er der mulighed for i vidt omfang at en advokat fra Ballerup kan tilpasse formueordningen til ægtefællernes behov., evt. suppleret med testamentariske dispositioner. lndførelsen af regler om skilsmissesæreje nødvendiggjorde konsekvensændringer forskellige steder i lovgivningen. Det var for at klargøre om skilsmissesæreje i bestemte henseender skal følge reglerne for fælleseje eller reglerne for fuldstændigt særeje.
Men i en række bestemmelser er der ikke foretaget ændringer, idet det forudsættes, at indholdet af de pågældende regler om særeje eller fælleseje ikke giver anledning til fortolkningstvivl. Er skilsmissesæreje omfattet eller ej. Fx vil reglerne om fælleseje finde anvendelse på skilsmissesæreje ved et dødsboskifte, da det jo netop behandles som fælleseje ved dødsboskifte.
Betydningen af fælleseje eller særeje
Selv om den væsentligste forskel mellem fælleseje og særeje viser sig ved fællesskabets ophør, har det dog også betydning under fællesskabets beståen. Ved fælleseje har ægtefællerne indbyrdes krav på boslod. Det begrunder et krav om, at en ægtefælle ikke må misbruge rådigheden over sin bodel til skade for den anden ægtefælle. Endvidere findes der i Retsvirkningsloven § 18 og § 19 regler. De forbyder den ægtefælle i Ballerup, til hvis bodel familiens bolig, indbo og den anden ægtefælles nødvendige rengøring arbejdsredskaber hører, at foretage visse dispositioner uden samtykke fra den anden ægtefælle.
Denne beskyttelse er med visse nuancer videreført i ægtefælleskifteloven om krydsende udtagelsesret på ægtefælleskifte. I arveloven om adgangen til at råde over fællesejeaktiver ved testamente, om udlægsret og udløsningsret på skifte samt om henstand med udbetaling af arv. Disse begrænsninger gælder ikke for særeje. Tidligere kunne det ved overførsler til børn i nogle tilfælde have betydning, om der var fælleseje eller særeje. Afgiftssystemet er dog nu ændret. Ved ægteskabets ophør afgiver hver ægtefælle halvdelen af sin (netto) rengøring bodel til den anden ægtefælle; er begge solvente, vil boslodderne således være lige store.
Derimod har en ægtefælle ikke boslodskrav mod den anden ægtefælles særeje, der jo netop holdes uden for ligedelingsnormen. For så vidt angår fælleseje og skilsmissesæreje vil den længstlevende ægtefælle ofte kunne hensidde i uskiftet bo. Denne mulighed ikke eksisterer med hensyn til førstafdødes fuldstændige særeje.
