Producenter
Niels & Sinnes Univers
N&S Erhvervsforening Thy/Mors
Niels og Sinnes Hus
Gravesensvej 7, Nr.Vorupør
7700 Thisted
Tlf. 2035 7590 / 2428 1298
Egen hjemmeside:
www.nielsogsinne.dk
Produkter på
Smag på Thy Webshop:
Niels & Sinnes Univers



Niels & Sinnes Univers er et specielt vestkystunivers i konstant udvikling, hvor man kan få særlige oplevelser, baseret
på fortællingerne om vestkystparret Niels og Sinne, deres oplevelser og deres liv gennem de sidste 300 år.
Niels & Sinne er et koncept med udgangspunkt i fortællingen af Niels og Sinnes historie - en familiesaga om en helt almindelig
vestkystfamilie, deres liv og familierelationer gennem generationer, levet i en barsk natur, med alle de glæder, sorger og
hverdagsting, der også op til nutiden kendetegner mange mennesker. Dette barske liv har i mange tilfælde bevirket udviklingen, i
kolde baggange og udhuse, af nødvendige redskaber og hjælpemidler, til forbedring og opretholdelse af livskvaliteten i hverdagskampen
og sammenholdet langs hele vestkysten.
Selv om fortællingerne baseres på lokalhistoriske facts, er formålet grundlæggende at nedskrive og genfortælle "den fortalte historie",
som til dato ikke er nedskrevet noget sted, og hvis den ikke bliver det, vil være i fare for at gå tabt for eftertiden.
Fællesnævneren i konceptet er med andre ord Niels og Sinne, det fiktive vestkystpar, der gennem de sidste 300 år har magtet at
genfortælle deres spændende historie. De er dog ikke mere fiktive end at de er et billede på netop vestkystparret gennem 300 år, som
man kan se dem gennem studier, og som man kan se dem i nutiden samt i fremtiden.
Man kan læse deres utrolige historier og fortællinger i "EN HAWSTOK SAGA", bogserien der løbende udkommer. Første udgivelse i serien
var i efteråret 2010. Forfatter er Henrik Grønlund, og bogserien illustreres af Vorupørkunstneren Bjørn Søndergaard.
Niels & Sinne konceptet udvikler løbende relaterede produkter - produkter som har været i brug i Niels og Sinnes generationer. Dette
kan være fødevarer og brugsgenstande, men også kulturelle produkter, såsom musik, teater, kunst og naturoplevelser. Disse produkter
lanceres løbende og i takt med udgivelsen af "EN HAWSTOK SAGA", hvor mange af produkterne er beskrevet.

.
Niels & Sinnes produkter kan købes i flere butikker i Vorupør eller
her på webshoppen.