logo

Producenter

Fiskehuset

Per & Lisbeth Toft Jensen

Havnen 31
7700 Thisted
Tlf. 9792 0986

Egen hjemmeside: www.fiskehuset.dk
Produkter på Smag på Thy Webshop: Fiskehuset

FiskehusetFiskehusetFiskehuset
Fiskehuset Thisted ApS. ejes af Per Toft Jensen. Per startede oprindelig med at købe Nors Røgeri i 1985, som så blev flyttet til Thisted i 1986 i Mogensen Eriksens bygninger på havnen. Dette sted har siden 1942 været drevet som fiskehandel, men stedet har også en spændende historie med bl.a. hummerkogeri, konservesfremstilling og fiskeeksport. Den oprindelige bygning fra 1942 er bevaret, og rummer i dag detailbutikken. Virksomheden har til og med 2008 været drevet som personligt ejet firma, og er med virkning fra 2009 blevet omdannet i selskabsform.

Lisbeth og Per spiser selv rigtig meget fisk, og elsker at eksperimentere med fiskeopskrifter. I det hele taget går de meget op i at bruge nogle gode råvarer (meget gerne økologiske).

Siden starten i 1986 er Fiskehuset vokset og blevet udvidet flere gange, senest i 2002, hvor den nyeste tilbygning blev færdig. Det mere end fordoblede arealet, så der nu er næsten 600 m2 lokaler. Ud over Per og Lisbeth er der 4 fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte dygtige og engagerede medarbejdere.

FiskehusetAt fisk er sundt er bare en ekstra bonus for Lisbeth og Per. De arbejder for, at fisken, både den ferske og den forarbejdede, er så lækker, at alle kunderne spiser den, fordi de har lyst til det.

Fiskehuset har ved flere lejligheder leveret friske fisk til Smag på Thy-festmiddagene.
· · · © Arbejdsgruppen Smag på Thy, Højstrupvej 9, 7741 Frøstrup, Tlf. 9799 1539, e-mail. · · · Webdesign: ornit.dk · · ·