logo

Smag på Thy!


Initiativet til Smag på Thy er udsprunget af arbejdet i den kulturhistoriske arbejdsgruppe under Støtteforeningen Nationalpark Thy.

Nationalpark Thy handler både om natur og kultur. Den er rammen om den helt unikke thylandske natur bestående af hav, heder, klitter og skove som tiltrækker mange brugere og besøgende.

bærsamling i Thy fiskeri i Thy (historisk) jagt i Thy fårehold i Thy (historisk) svampefangst i Thy


Disse områder er gennem århundreder blevet påvirket og formet af kystboernes alsidige brug, der betyder at området har en spændende og speciel kulturhistorie.

Et sted hvor både områdets natur og kultur kommer til udtryk er i maden og måltidet.

Smag på Thy arrangerer en årlig tilbagevendende begivenhed - en stor og spektakulær gourmet-middag på Stenbjerg Kro, der ligger i hjertet af Nationalpark Thy.

Middagen tilberedes hvert år af en kendt og kreativ kok, der kan få de bedste smagsoplevelser frem i lokale produkter og skabe en menu, der forener traditionelle råvarer med nye opskrifter.

Smag på Thy handler også om at skabe interesse for fremstilling af egnsspecialiteter og brande lokale produkter gennem Nationalpark Thy.

Anita Klemensen

Årets kulinariske oplevelse rykker nærmere!

Smag på Thy 2010 finder sted den 4. september kl. 18:00Stenbjerg Kro.
Prisen er uændret 695 kr.

Billetter til Smag på Thy kan købes på Stenbjerg Kro, tlf. 9793 8065, eller man kan få billetter tilsendt ved at sætte beløbet ind på konto 9090 0001378449 i Sparekassen Thy. Husk at angive navn og adresse.

I år har arbejdsgruppen hyret Anita Klemensen, som tilhører landets elite af stjernekokke.

Anita har en fortid på Søllerød Kro og var indtil dette forår køkkenchef på 1. th, København. Nu driver hun gourmetrestauranterne Den Røde og Den Gule Cottage i Klampenborg. Fornyligt er disse restauranter blevet anmeldt i Politiken (læs her og her), hvor de fik rosende omtale.

Anita har alle forudsætninger for at pirre thyboernes ganer, da hun selv kommer fra Thy. Som datter af tidligere brygmester Klemensen, Thisted Bryghus, ved hun, at thyboerne værdsætter både kvalitet, gode råvarer og en unik smagsoplevelse.

På Stenbjerg Kro skaber hun en forrygende syvretters gourmetmiddag på udvalgte råvarer og produkter fra Thy, der smager af hav og hede, eng og fjord.

Se aftenens menu her!

Se et lille filmklip om Smag på Thy fra Nationalpark TVVimeo:



Dette klip indgår i en længere reportage om traditionel mad i Nationalpark Thy, se reportagen her.

får på klitheden i Thy
· · · © Arbejdsgruppen Smag på Thy, Højstrupvej 9, 7741 Frøstrup, Tlf. 9799 1539, e-mail. · · · Webdesign: ornit.dk · · ·